Punktum dk ændrer reglerne
Flyt dit .dk-domæne fra Punktum dk
Punktum dk stopper med at håndtere .dk-domæner direkte. Senest 30. juni 2028 skal dit domæne have en forhandler. Vi flytter det gratis – det tager dig kun et par minutter.
Punktum dk ændrer reglerne
Punktum dk stopper med at håndtere .dk-domæner direkte. Senest 30. juni 2028 skal dit domæne have en forhandler. Vi flytter det gratis – det tager dig kun et par minutter.

Du kan flytte allerede nu – det er det nemmeste.
Vi tager ikke noget for at flytte dit .dk-domæne.
Hjemmeside og e-mail fortsætter under skiftet.
Du kopierer én kode hos Punktum dk – vi gør resten.
Hvad sker der?
Siden 1. juli 2026 kan nye .dk-domæner kun registreres gennem en forhandler. Har du et .dk-domæne direkte hos Punktum dk, skal du vælge en forhandler senest 30. juni 2028.
Guide
Det tager et par minutter og kan kun gøres af den person eller virksomhed, der ejer domænet. Punktum dk sender dig videre til én af to sider – vi viser dig begge.
Gå til selvbetjening.punktum.dk, og log ind. Vi anbefaler MitID. Første gang du bruger MitID, beder Punktum dk dig om at koble det til dit bruger-id.
Klik på “Domænenavne” i menuen. Find dit domæne i oversigten, tryk på “Vælg” under “Administrer”, og vælg “Skift til forhandlerhåndtering”.
Punktum dk sender dig til én af to sider, alt efter hvordan dit domæne er sat op. Begge steder skal du blot kopiere koden:
Send koden og domænenavnet i den sikre formular herunder, så sætter vi flytningen i gang. Koden skal starte med OWN-TRANSFER- eller REG-TRANSFER- og er gyldig i 14 dage.
Har du flere domæner, laver du en kode til hvert domæne. I formularen kan du sende op til fem ad gangen.
Starter koden med OWN-REDEL- eller REG-REDEL-? Så kan den ikke bruges til at flytte domænet. Hent i stedet en ny kode via “Skift til forhandlerhåndtering” som i trin 2.
Send koden
Koden giver adgang til at flytte dit domæne. Derfor anbefaler vi, at du sender den her – ikke på mail.
Vil du hellere sende den på mail til [email protected], sker det på eget ansvar: en almindelig mail er ikke krypteret og kan ligge i flere indbakker og backups.
Spørgsmål og svar
Vælg “Hjælp til login” på loginsiden, så får du dit bruger-id og din adgangskode på e-mail eller SMS. Du kan også logge ind med din e-mailadresse og få adgang til alle bruger-id’er, der hører til den. Har du et fakturanummer, kan du indtaste bruger-id og fakturanummer og domænenavnet – så får du et link på e-mail direkte til siden, hvor koden hentes.
Så kan Punktum dk’s kundeservice hjælpe – skriv til dem eller ring på 33 64 60 60. Du er også altid velkommen til at ringe til os på 59 16 18 02, så hjælper vi med at finde den rigtige vej.
Nej. Punktum dk kan vise en forhandler, der allerede er udfyldt – også en anden end os. Du kopierer blot koden på siden og sender den til os, så klarer vi resten.
Klik i stedet på dit domæne i oversigten, og vælg “Skift forhandler” på domænets side. Så kommer du til siden, hvor du kan generere en kode (side B i guiden).
Kun den person eller virksomhed, der ejer domænet (registranten). Står domænet i en andens navn, er det den person, der skal hente koden.
Det kan skyldes en ubetalt faktura, eller at domænet er låst, fx ved konkurs, likvidation, fusion eller dødsbo. Punktum dk viser årsagen på skærmen. Betaler du via Betalingsservice, kan fakturaen stå som ubetalt, indtil betalingen er bogført – typisk fra den 12. i måneden.
Flytningen er gratis – både hos Punktum dk og hos os. Fremover får du regningen for domænet fra os i stedet for Punktum dk.
Senest 30. juni 2028. Du kan sagtens gøre det nu, så er det overstået.
Nej. Domænet bliver ikke flyttet på den måde, mange forbinder med en flytning – det er kun håndteringen, der skifter.
Sidder du fast? Ring på 59 16 18 02 eller skriv til [email protected] – så hjælper vi dig igennem.
Send den sammen med domænenavnet i den sikre formular, så sætter vi flytningen i gang.